Kvinderne bag bogen

Forfatteren

Mette de Fine Licht er journalist og forfatter hos Skriveværkstedet, hvor hun ghostwriter bøger, underviser på forfatter- og journalistkurser, giver manuskriptvurderinger til kommende forfattere og laver pr i forbindelse med bogudgivelser.

Splittet – at være mor til et misbrugt barn er Mettes ottende bog. Mest kendt er hun for sin egen biografi, Viljepigen – for ung til kræft, og for bogen om kvinder i dansk erhvervsliv, Myter om magten – om kvinder i topledelse, der udkom på Gyldendal Business i 2012.

Mette de Fine Licht er desuden en eftertragtet foredragsholder, og hun fortæller både om sit liv som forfatter og ghostwriter, om hvordan man skriver en god bog, men også om sit eget liv som teenager med kræft, som hendes egen biografi handler om.

Kvinden bag bogen

Charlotte Keller er certificeret sexolog, stresscoach, parterapeut og mor til to misbrugte børn.

I november 2008 fortæller Charlottes søn, Mikkel, at både han og søsteren, Louise, er blevet misbrugt af deres far som Charlotte blev skilt fra 14 år tidligere. Begge børn er blevet misbrugt som børn og teenagere, men er nu i midten af 20′erne.

Med bogen Splittet – at være mor til et misbrugt barn, har Charlotte valgt at dele sine oplevelser for at hjælpe den fortvivlede mor, som lige nu oplever sit livs mareridt.

Charlotte Keller er en eftertragtet foredragsholder. Læs mere om hendes foredrag under fanebladet Foredrag. Hun kan desuden bookes til workshop og temadage og stiller sig gerne til rådighed som konsulent, når der skal oprettes mødre- eller andre pårørendegrupper.