Blog

10. oktober 2014

Kom og hør mit berigende foredrag på Vallensbæk Rådhus den 18. november 2014 kl. 19
Tilmelding her Vallensbæk arrangement

Vallensbæk kommune

Vallensbæk Stationstorv 100,
2665, Vallensbæk Strand

24. september 2014

2. oplag af bøger er i hus og salget er igang.
Mit oplæg til synlighedsdagen gik super fint og det var en smuk dag med de andres oplæg. Det var en blanding af musik, billeder, fakta om emnet og ikke mindst mindeværdigt møde med skønne mennesker.  Tak til Landsforeningen Spor for et flot arrangement.

8. august 2014

Salget er gået over alt forventning. 1.oplag er udsolgt – 2. oplag er i trykken.

Synlighedsdagen i København den 20. september 2014.
Kom og hør mit oplæg   – se programmet her
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18
2300 København S

BogForum 2014
“Splittet” tager fat i tabuet om at være mor til et misbrugt barn.
Jeg vil fortælle om bogens svære tema søndag den 9. november 2014  kl. 11.30 i Bella Center
Kom og hør her og find Skriveværkstedets stand

14. juli 2014

I juli nummeret af magasinet Q er der en artikel om min historie og bogen.
Læs artiklen her Q artikel

15. juni 2014

Interessen for bogen er stor og jeg får gode tilbagemeldinger fra læserne.
Den nyeste udtalelse kommer fra DBC  - Dansk Bibliotekscenter A/S – skrevet af Alma Lind Jensen – se vedhæftet udtalelse Lektørudtalelse Splittet
En mere præcis beskrivelse kan ikke laves af bogen. Det er kun 25% af alle bøger der udkommer som får en Lektørudtalelse, så alene det at bogen er kommet igennem nåleøjet, viser at den er udfylder et hul i litteraturen hvilket også fremgår af udtalelsen.

Bestillinger af foredraget “mor til et misbrugt barn” også vedhæftet Foredrag – mor til et misbrugt barn er også godt i gang, bl.a. skal jeg holde et oplæg på synlighedsdagen den 20. september 2014 i København. Se mere på Foreningen Spor´s hjemmeside  eller
synlighedsdagen og landsforeningen spor

Den 1. april 2014

Det er idag, dagen før dagen. I morgen udkommer bogen Splittet  - at være mor til et misbrugt barn. Forudsalget er godt i gang og hvis du vil stadig vil købe bogen til den reduceret pris kan du stadig nå det, ved at indbetale idag.

Du har også mulighed for at indbetale via Mobilepay på telefon nr. 22 54 03 39, dog skal du huske at sende en mail til mig med din adresse.

Du er fortsat velkommen til at komme til receptionen i morgen. Indbydelsen finder du under presseforum indbydelse.

Tak for din interesse

Kærligst Charlotte

Udtalelser om bogen:

Seksuelle overgreb rammer hele familien
Som samfund er det lykkedes os at nedbryde benægtelsen af, at børn bliver udsat for seksuelle overgreb. Men indtil videre kun på det samfundsmæssige plan. Medierne dækker gerne sagerne, især de mere spektakulære. Og regeringen har anerkendt problemerne ved at bevilge penge til Overgrebspakken og Børnehuse til de akutte sager samt støttecentre og psykologordning til de voksne, der blev udsat for overgreb i barndommen, og som stadig har brug for hjælp.

Men det, at et barn udsættes for seksuelle overgreb, rammer ikke kun barnet og krænkeren.
Det rammer hele familien. På dette konkrete plan slås vi stadig med, at alle i familien bliver
påvirket af tabu, tavshed, skyld og skam, som det er så svært at dele med andre. Og at de
hjælpetilbud, der findes, fortsat kan blive bedre til at tage hånd om den samlede familie.

Bogen Splittet understreger vigtigheden af, at vi anerkender, at hele den kriseramte familie
har brug for hjælp og støtte, hver især og sammen med andre, for at komme gennem krisen
og mobilisere kræfterne og lysten til at komme videre i livet.

Det helt unikke ved bogen Splittet er, at den giver mødre i familier ramt af seksuelle overgreb ordet, så de kan fortælle, hvordan mange år med parforhold, ægteskab og forældreskab pludselig synker i grus, den dag deres barn afslører, at de seksuelle overgreb har kunnet foregå ubemærket i familien gennem flere år.

Bogen Splittet er meget anvendelig som håndbog og bør være et obligatorisk tilbud til
familier, som har været noget tilsvarende igennem.
Kuno Sørensen
Psykolog, Red Barnet

Overgreb giver ringe i vandet
I kølvandet af afsløringen af barndommens seksuelle overgreb er der mange voksne, der
oplever, hvordan familien smuldrer og forældre og søskende tager afstand. Man bliver derfor dobbelt ramt: Netop som man har allermest brug for en familie, går den i stykker. Følelserne af afmagt, skyld og sorg kan for den pårørende være så overvældende, at det ikke er til at bære smerten alene. Og her kan ‘Splittet’ spille en vigtig rolle! For ved at sætte ord på det ubærlige og ved at vise en vej igennem smerten er der håb om, at flere vil række ud efter hjælp, så unødige brud undgås.
Hjælpen til pårørende kan desværre ligge på et meget lille sted. Så i Spor håber vi
virkelig, at ‘Splittet’ kan være med til at sætte fokus på et område, som er fuldstændig
overset. For når du hjælper den pårørende, hjælper du også den, der var udsat for det
seksuelle overgreb.
Helle Borrowman,
Formand for Spor